Workshops og arrangementer

I netværket vil der løbende afholdes arrangementer, hvor alle interesserede er velkomne. Arrangementer vil blive offentliggjort her og i vores nyhedsbrev "Grønt Aalborg", som du kan tilmelde dig øverst på siden.

Arrangement december 2019 om Green Key

Vi holder indimellem arrangementer i samarbejde med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, som er et netværk for produktionsvirksomheder. 

Se arrangement her.

 

Arrangement under Bæredygtighedsfestivalen 2019

Formålet med arrangementet den 12. september var at skabe interesse og gejst blandt Aalborgs turismeaktører til at skubbe Aalborg i en endnu mere bæredygtig retning.

Under overskriften 'Kom og vær med til at gøre turismen grønnere i Aalborg!' blev dagen skudt i gang med et cykelrally for grøn omstilling i turistbranchen. Her var der fokus på, at virksomheder og Aalborg Kommune står sammen og cykler rundt for at tage temperaturen på bæredygtigheden hos forskellige hoteller, restauranter og kulturinstitutioner.

Herefter blev der diskuteret emner som bæredygtig turisme i Berlin (oplæg af Luisa Mentz, VisitBerlin) og hvilken betydning bæredygtighed får i turistbranchen fremover (oplæg af Laura James, lektor ved Institut for Kultur og Læring & Henrik Halkiær, dekan ved det Humanistiske fakultet, begge AAU).

Slutteligt var der paneldebat om hvordan Aalborg kommer i top 10 blandt bæredygtige turistdestinationer. Her deltog: 

  • Nikolaj Holm, direktør Aalborg Kongres- og Kulturcenter
  • Mette Bonderup, direktør på Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg og Hotel Comwell Rebild Bakker
  • Lasse Andersson, kreativ direktør på Utzon Center
  • Mads Stenstrup, kommunikationschef i GastroNorth
  • Lasse Frimand Jensen, byrådsmedlem, næstformand i Miljø- og Energiudvalget og formand for Nordjysk Mad og Turisme.

 

Del indhold