1. december - Veganske rensdyrscookies

Madblogger, Simone Jespersen har bikset den lækreste opskrift sammen på veganske rensdyrscookies - og de smager himmelsk. Men pas på! De er yderste vanedannende!

Opskriften giver ca. 20 cookies


Ingredienser til cookies:

  • 1 planteæg, laves af 1 spsk. knuste hørfrø* og 3 spsk. vand
  • 150 g plantebaseret smør
  • 250 g brun farin
  • 2 spsk. lys sirup
  • 250 g mel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade, finthakket
  • 50 g mandler, finthakket
  • Skallen af 2 økologiske appelsiner

* brug enten en morter eller en lille minihakker til at knuse dine hørfrø.

Brun og rød glasur:

  • 200 g flormelis
  • 3 tsk. Kakao
  • 3 tsk. rød konditorfarve
  • 4 spsk. kogende vand

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 175 graders varmluft.
  • Bland ingredienserne til dit planteæg i en lille skål, og lad det stå i 5-10 minutter, til det har en slimet konsistens. Imens blandes plantebaseret smør, brun farin og lys sirup i en skål, hvor det piskes sammen, til massen er lys og luftig. Tilføj efterfølgende dit planteæg til sukkermassen, og pisk blandingen igen.
  • Kom nu mel, natron, bagepulver og appelsinskal i blandingen, og pisk til du har en jævn dej. Vend til sidst mørk chokolade, mandler og appelsinskal i dejen.
  • Opdel din dej i kugler af ca. 40 gram. Tril kuglerne runde og pres dem til en flad cirkel med 1 cm i højden. Kom kagerne på en bageplade med bagepapir - pas på med ikke at lægge dem for tæt, da de flyder meget ud.
  • Bag kagerne i ovnen i ca. 6 minutter. Husk at hold øje, da det går stærkt. Lad efterfølgende kagerne køle af på en rist.
  • Kom henholdsvis 100 g flormelis i to små skåle. I den ene skål tilføjes kakaopulver samt 2 spsk. kogende vand. I den anden skål tilføjes rød konditorfarve samt 2 spsk. kogende vand. Tilføj eventuelt mere flormelis til de to skåle, da konsistensen gerne skal være tyk, så glasuren ikke løber. Kom de to glasurer i sprøjteposer, og giv dine cookies et sødt rensdyr ansigt med næse, øjne og gevir.

Cookies

Del indhold